Dette forum er for de virkelige nørder, hvor alle mulige detaljer vendes og drejes og diskuteres. Der kan du finde svar på det meste og få en masse inspiration til din egen maskine.

http://forum.arcadecontrols.com/

Ønsker man ikke at bruge en Raspberry Pi, men hellere en PC, og har man ikke en gammel liggende i forvejen, så er udvalget stort… og det er priserne også.

Skal man kunne køre alle muligt emulatore, f.eks. PS2 osv, så kræves der en ganske kraftig PC, med tilhørende grafikkort og køling.

Men ønsker man blot at kunne køre alle Mame spil, og nogle af de ældre emulatore, så kan mindre også gøre det.

F.eks. har jeg kik på en ITX-mini board med Atom processor. Fordelen ved Atom er at den ikke bruger meget strøm og kræver derfor heller ikke køling, men den performer ganske okay til en Mame maskine.

Intel Atom D2550 / 1.86 GHz ( Dual-Core )

Atom er altid loddet fast på motherboards, så det hele skal købes samlet. En fornuftigt bud ville være ASRock AD2550B-ITX. Dette board kan max klare 4 GB ram, men det skulle også være nok. Tilgengæld er der intet DVI/HDMI udgang, kun VGA. Har man en skærm med VGA, er det en billig løsning til kr 436.

Vælger man PC, har man også sagt ja til at købe en strømforsyning, harddisk/SSD og et I-PAC-kort (eller tilsvarende), da PC’en ikke har Raspberry Pi’s geniale GPIO.

Man kan få start knapper (1 player/2 player) med lys i. Ganske vist er der ikke mange steder de findes, faktisk her jeg kun fundet http://www.arcadeworlduk.com/, der sælger dem. Tilgengæld fås de i flere forskellige farver.

Nogle MAME spil er lavet så de får 1 player eller 2 player til at blinke af alt efter hvor mange mønter man stopper i. Desværre er det bekrænset hvor mange spil der har den mulighed, men f.eks. Galaxian og Asteroids har der.

For at benytte det, skal man starte programmet ledutil.exe -usb inden man starter Mame. Så vil Numlock og Capslock blinke når der kan vælges startknapper. Bruger man I-PAC kan man få lys til lamperne direkte fra kortet.

Der findes også andre kort, der er specialiseret i at styre lys i knapper. Nogle har nærmeste lavet et helt lysshow ud af det, se videoerne i bunden af denne her side: http://www.ledblinky.net/ledblinky.htm. Mere seriøst er det dog, at man kan tænde lys i de knapper der fungere for det valgte spil.

PacDrive kan styre 16 lamper via f.eks. programmet Ledblinky.
Alt dette med lysstyring i knapper og start knapper, har jeg kun set fungere på en PC. Jeg har ikke stødt på nogen der har lavet denne løsning for Raspberry Pi – endnu.

Cool video om at lave sig et Mame kabinet.

http://www.youtube.com/watch?v=oW6syZGAlvQ

Fyren har adgang til CNC maskine i garagen, så det gør jo tingene lidt nemmre.

En fiks lille detalje: han bruger en PC strømforsyning til at give Raspberry Pi de 5 volt og forstærkeren de 12 volt.

De arkadekabinet byggere vælger at sætte en PC ind i kabinettet. Tidligere var det jo den billigste løsning. Men efter Raspberry Pi er kommet frem, er der nu et alternativ.

Om Raspberry Pi er det rigtige valg for dit kabinet, kommer meget an på dit behov. Fordelene ved Raspberry Pi er disse:

• Den koster ikke ret meget i anskaffelse
• Den behøver ingen blæser og er dermed lydløs
• Det er ikke nødvendigt med I-PAC kort, hvis man kun vil have et joystick og et sæt knapper
• Den er meget nem at konfigurere op
• Fylder ikke meget i kabinettet
• Ingen harddisk

Så kan Raspberry Pi køre mange af de ældre rommer så det virker som de gamle arkademaskiner.

Hvis man har flere ønsker til sin arkade maskine, så kan man komme til kort med en Raspberry Pi. F.eks. kræver det en PC for at køre følgende ting:

• Emulering af spil konsoller som Playstation 1/2 (kræver en kraftig PC), ZX Spectrum, Commodore, Nintendo, etc
• Emulering af Pinball machines
• Emulering af spil som f.eks. Dragons Lair
• Emulering af alle MAME spil
• Mulighed for at se film

Har man en ældre PC liggende, som man ikke har kunne nænne at smide ud, så er det jo en oplagt mulighed at bruge den i sit kabinet.

Der findes frontend software, som helt skjuler Windows for brugeren. F.eks. Maximus arcade. Når før det er installeret, kan maskinen startes og betjenes af børn.

Hvis du er i tvivl om det skal vælge Raspberry Pi eller PC, så starte med en Raspberry. Så er du hurtigt i gang og kan få noget erfaring. Hvis du senere vil skifte til PC, så har du ikke laver for store investeringer. En Raspberry Pi kan jo bruges til så mange andre ting og resten i kabinettet er det samme som skal bruges til en PC.

Kilder:

• Maximus Arcade http://www.maximus-arcade.com/
• Future Pinball http://www.futurepinball.com/

Så har vi fået Raspberry Pi til at virke ganske fornuftigt med lagt de fleste af de ældre rommer til Mame.

Enkelte vil ikke starte op og der kan også være en hist og her som har lidt problemer med lyden. Man kan ikke forvente at alle rommer virker, men de mange der gør kører præcis som i spillehallerne.

Start først med at installere PiMAME på et SDkort jf den simple vejledning på pimame.org. Herefter får man en memu, hvor man kan starte de forskellige emulatore PiMAME indeholder. Man kan også hoppe ud af menuen og arbejde direkte i Linux. Det er nødvendig for at ændre forskellige indstillinger, f.eks. installere software til konvertere input fra GPIO til keyboardtaster.

Der er en god idé at overclocke Pi’en til Medium sætting. Dette gøre via PiMAME menuen under tools/configuration.

Vi have mest succes med at få rommerne til at køre under emulatoren AdvMAME. De fleste kørte uden problemer der. Samtidig er der også en smart frontend, som viser billeder fra spillene, så man ikke kun skal vælge spil ud fra navne.

AdvMAME har en irriterende vane med at spørge om man nu er sikker på man vil afslutte et spil og hoppe til menuen. Dette kan slåes fra ved at ændre parameteren input_safeexit til no i filen /home/pi/.advmame/adcmane.rc.

Vi har valgt at tilsluttet joystick og knapper direkte til Pi og så bruge Adafruits retrogame program, sådan at kontakterne på GPIO-stikket omdannes til tastaturtryk. Der er en meget fin vejledning på Adafruits side til dette. Vi har endvidere tilføjet flere knapper end dem som var standard. Den modificeret source kan hentes her: retrogame Læg den i mappen med de andre filer fra Adafruits og skriv kommandoen make, så virker alle knapperne.

Kilder:

• Continue/exit http://forum.arcadecontrols.com/index.php?topic=7102.0
• Software/guide til at forbinde joystick/knapper til Raspberry http://learn.adafruit.com/retro-gaming-with-raspberry-pi/buttons

There are 2, 4 and 8-ways joysticks. Most joystick can be configured to bout 4 and 8 ways. Some games are almost impossible to play with a 8-ways joystick, like Pac-Man and Donkey Kong. Ultimarc makes some models that changes between 4 and 8-way on the fly (while playing).

MagStik
4 or 8 way joystick witch can be shiftet from the top. This makes it perfect for both 4 way and 8 way games. The MagStik is centered by a magnet instead of a spring.

Mange af de gamle arkadespil er lavet til vertikalmonteret skærme. Formentlig for at få bedre plads i højden til Shut’m'up spil.

Raspberry Pi kan også vende skærmen lodret. Det indstilles i config.txt filen med parametren display_rotate.

Kilde:

http://elinux.org/RPiconfig

Der er flere som tilbyder at printe på folie, som kan klæbes på en metalplade under knapper og joystick.

Jeg forestiller mig, at folien måske kunne monteres efter at joystick er skroet fast med koniske forsinkede skruer. På den måde skjules skruerne fra panelet.

Ikke alle oplyser priser, men de har en prisberegner hos lasertryk.dk. et 80×40 cm print, koster 350 kr + moms + 50 kr i gebyr, og så tror jeg fragt kommer over i. Det er så samme pris om vi bestille 1 stk eller 400 stk.

Folierullen har ikke nogle priser på hjemmesiden, men det virker lidt mere hobbyagtigt og måske det billigere for få stk. http://folierullen.dk/?page_id=185.

Endelig er der måske også en mulighed for at printe selv. Har jo en EPSON Stylus R2400, som kan printe i 33 cm bredde og vilkårlig længde. Hvis det er mulig at købe folie, så kan der sættes en rulle på printeren. Har ikke fundet ud af om det kan fås til printeren endnu.