Baggrund

Husker du arkadespillene fra burgerbaren eller spillehallerne i 80′erne? Er du én af dem, der har stået mange timer foran dem, og fodret dem med dine hårdt tjente penge, blevet hånet med Game Over serenader?

Så er det tiden at tage hævn!

Du har sikkert installeret MAME på din PC og genspillet Pacman, Frogger, Donkey Kong og flere andre. Selv om spillene er de samme, så er oplevelsen det ikke. Der mangler noget… nemlig følelsen af, at stå halvt inde i en kasse, isoleret fra omverdenen. Der mangler en nærværende lyd og ikke mindst så mangler der det rigtige joystik og de originale knapper.

Det er dét, som projektet her går ud på at genskabe, lige som mange før os har gjort det.

Målet er at vi selv laver maskinerne sammen. Finder de rigtige komponenter og undersøger at det passer  sammen. Så køber vi stumperne hjem på én gang, for at spare fragt og ekspeditionsgebyr.

Det betyder så, at man skal committe  sig ved at betale, før varene bestilles. Der bliver også kun mulighed for at bestille den ene gang, så efterbestillinger bliver ikke aktuelt.

Hele projektet er non-profit og man bidrager med den viden, man kan tilbyde.

MAME softwaren er gratis, men ROM’ene med de faktiske spil er ikke. Derfor er de ikke omfattet af dette projekt.

Vi håber på, at prisen kan holdes på omkring en kr. 1.000.

Skriv et svar