Kategoriarkiv: Forhandler

Forhandler af I-PAC

Jeg har søgt lidt rundt efter nogle forhandlere af I-PAC indenfor EU, for at undgå Told og Postdanmarks dummegebyr.

Og der er faktisk nogle der har produktet i danmark. Arkadeshoppen .dk og Arcadeaction.dk. Begge har kun I-PAC2, den med PS/2 stikket, så jeg skrev en mail til dem, om de havde planer om at forhandle I-PAC VE.

Arcadeaction.dk svarede hurtigt tilbage med “Desværre, nej”. På deres hjemmeside skriver de ellers at de skaffer det de ikke allerede har i shoppen, så jeg spurgte ind til hvorfor nej.

“Med afgift fra usa er det for dyrt at sælge i dk.
Vi sælger vores 2player encodere og holder os til dem. Har massere a dem på lager.”

Og så henviste han ellers til ultimarc’s hjemmeside, hvor jeg jo kunne bestille den. Ikke meget hjælp der.

Arcadeshoppen.dk vil gerne tage I-PAC VE hjem, og vender tilbage i det nye år med en pris. Han regnede med en leveringstid på ca en uge. Det var iøvrigt deres første fforespørgsel på VE.

Derudover fandt jeg Arcadeshop.de, som har I-PAC VE på hjemmesiden til €35,95, svarende til kr 270. De er tilsyneladende lagerførende.